Energiscenen

 

Se årets program

Ret til ændringer forbeholdes

 

ENERGIENS FOLKEMØDE

Energiscenen

Bliv klogere på og deltag i debatten om den grønne omstilling, de grønne nye teknologier, angrebene på infrastrukturen, de samfundsmæssige konsekvenser og meget mere.

Fredag den 12. september 2025 kl. 09.30 – ca. 16.00.

Lørdag den 13. september 2025 kl. 10.00 – ca. 15.00

 

Program for Energiscenen

Ret til ændringer forbeholdes

Fredag den 12. september 2025

10.00 – 10.45

Fossilfri Fremtid

En sikker energiforsyning i usikre tider

Hvordan ser Danmarks energiforsyning ud i lyset af klimakrisen, og hvor vigtige er de daglige 70.000 tønder olie, som Danmark udvinder, egentlig for Danmarks energibehov? I denne samtale vil Lasse Nyholm Jensen, Fossilfri Fremtids energiekspert, i samarbejde med aktivist Johanne Bønløkke Høgfeldt undersøge, hvor grønt et land Danmark egentlig er, og hvad der skal til for at ændre på det

  • Lasse Nyholm Jensen
  • Johanne Bønløkke Høgfeldt

10.50 – 11.35

Finale:

Fremtidens Grønne Stemme, folkeskoler & ungdomsuddannelser

Hør de unge fremlægge et digt eller en sang til fremtiden. Vinderen kåres af et dommerpanél.

Præmiesum: 10.000 kr.

Sponsor: Esbjerg Håndværk og Industri Forening

11.40 – 12.30

Hvordan får vi styr på den ustyrlige vindstrøm og energien lagret ?

Sol og vind står efterhånden som den store leverandør til el-forsyningen i Danmark, når solen skinner og det blæser rimeligt. Men hvad gør vi når det blæser for meget eller for lidt og solen ikke skinner. Og hvordan får vi overskyden el lagret.

  • Jakob Kamara, Vattenfall
  • Thomas Uhd, iEnergi, Green Power Denmark
  • Eva Larsen, Kommunikationschef, Vestas
  • Mike Lassen, CEO, Sunflex

12.35 – 13.15

Finale:

Løvens Grønne Hule Junior, Folkeskolerne

Hør de udvalgte finalister pitche deres grønne ide foran et dommerpanél.

Præmiesum: 10.000 kr.

Sponsor: HYTOR

 

13.00 – 13.50

Geotermi – et bidrag til den grønne omstilling

At hente varme op fra store dybder i undergrunden har længe været en god ide, men har ikke endnu fået større udbredelse. Hvad er status for udviklingen og de fremtidige bidrag til den grønne omstilling.

  • Jørgen Peter Rasmussen, CEO, Green Therma
  • Mette Olivarius, Statsgeolog, GEUS
  • Kim Mortensen, CEO, Dansk Fjernvarme
  • Søren Berg Lorenzen, Direktør, Innargi

14.00 – 14.50

Esbjerg havn – havnens udvikling og bidrag til den grønne omstilling

Esbjerg Havn er inde i en rivende udvikling såvel med kapacitet og teknik som med løsninger til kunderne.

Hør om havnens arbejde med den grønne omstilling med affaldshåndtering, landstrøm til skibe m.fl. og havnens nye rolle som Nato-havn

  • Jesper Bank, Salgsdirektør, Esbjerg Havn

15.00 – 15.50

Beskyttelse af kritisk infrastruktur og udvikling af lokalt beredskab

Infrastruktur i form af data- og forsyningsledninger under havet, offentlige og private kommunikations- og IT-systemer, forsyningsvirksomheder mm er i stigende grad truet af angreb og tekniske udfald. Hvad gør vi for at modvirke det og blive mere robuste over for situationer med svigt i systemerne

  • Rasmus Dahlberg, forsker, lektor ved Forsvarsakademiet
  • Jeppe Kristensen, NKT
  • Jarl Vagn Hansen, Beredskabsdirektør, Trekantområdet

Se også ENERGTORVET ved siden af Energiscenen og LIFE-FONDENS inspirerende univers i Skolegade ved Restaurant Posten

Se også debatter og indslag på Folkescenen

Lørdag den 13. september 2025

11.00 – 12.00

Kåre og Emils Videnskabsshow – Store Nørd

Sjov og kreativ formidling af energi.

Passionen og begejstringen for naturvidenskab lyser langt ud af brødrene Emil og Kåre fra Store Nørd, der som ingen andre formår at drage publikum ind i denne fantastisk spændende verden på en legende og lærerig måde.

Kåre og Emil, kendt fra TV og YouTube, tager publikum med på en fascinerende rejse ind i naturvidenskabens verden.

Man vil opleve et show, som på alle måder viser, at naturvidenskab kan være både underholdende og fascinerende, når der i showet blandes spektakulære eksperimenter, underholdende læring og vilde forsøg.

12.00 – 12.50

Sol, vind eller generator? Sikre energikilder hvis strømmen går

Et prepper-tema om realistiske og sikre løsninger til strømnedbrud

Hvis strømmen går – hvad gør du så? Er det solceller på altanen, en generator i garagen eller noget helt tredje? I en tid med klimaforandringer og øget opmærksomhed på beredskab, bliver spørgsmålet om pålidelig strømforsyning stadig mere relevant. Men hvad virker rent faktisk – og hvad er en dårlig idé, når det gælder energikilder i en nødsituation?

I denne debat går vi i dybden med muligheder og myter omkring alternativ strøm, med et særligt fokus på hvad der er muligt og sikkert i en almindelig bolig. Vi diskuterer bl.a.:

  • Hvor realistiske er solceller, batteribanker og små vindmøller til privat brug?
  • Hvad siger myndighederne om sikkerhed ved brug af fx generatorer eller gasvarmere?
  • Hvordan kan man som borger forberede sig – uden at gå til ekstremer?

Kom og få konkret viden, kritiske perspektiver og gode råd til, hvordan du kan sikre dit hjem i tilfælde af strømafbrydelser.

Paneldeltagere:

  • Frank Kargo, vicedirektør Sikkerhedsstyrelsen
  • Rasmus Dahlberg, forsker i beredskab og samfundssikkerhed
  • Lars Thulin, Bestyrelsesmedlem, investor og tidl. IT-direktør. Prepper

13.00 – 13.50

Kan vi producere strøm og varme lokalt til hinanden gennem lokale energifællesskaber ?

Vi sætter fokus på de problemer, vi kan og vil løse, frem for de teknologiske og organisatoriske løsninger vi vil folde ud. 

  • Hvordan energi-forsyner vi de dele af Danmark, der ikke får fjernvarme?
  • Hvordan skaffer vi varme til dem, der skal finde alternativer til gasfyret eller oliefyret?
  • Hvordan kan vi i lokalsamfundet forsyne hinanden med energi, inden vi laver strøm til resten af verden!
  • Hvordan kan termonet og energifællesskab være en del af løsningen

Det er disse problemstillinger vi har et bud på.

Ved at producere strøm lokalt, udskyder vi behovet for udbygning af det store elnet.

Ved at producere strøm til hinanden sikrer vi, at der bliver flest mulige ressourcer (penge) i lokalsamfundet.

Hvordan holder man varmen når det er koldt?

I en elektrificeret verden er svaret varmepumper, og der er blevet opstillet rigtig mange individuelle luft til vand varmepumper. Det er en nem og relativ billig løsning der til gengæld er dejlig dyr i drift, fordi den skal trække meget energi ud af kold luft. Jo mere vi har brug for varme, jo koldere er luften.

I den elektriske verden er alternativet jordvarme. Hvis man skal have individuel jordvarme, skal man enten have en stor have, der så skal anlægges efter nedgravning af brinen (jordslangen). Den er relativ dyr i anskaffelse, til gengæld er billigere i drift.

Oplægget er støttet af projektet fra modstander til medejer, som er et udviklingsprojekt der kører under Demokratisk erhverv, og som er finansieret af NOVO nordisk fonden.

  • Morten Hajn: Energiplanlægger der vinkler energiplanlægningen bredt.
  • Morten Westetgaard: Forperson i Energifællesskaber Danmark
  • Søren Skjold Andersen: Formand for Termonet Danmark