Hvordan styrer man en drone under vand, når der hverken er GPS, ordentlig sigtbarhed eller gode muligheder for trådløs kommunikation? Det kan du selv få en fornemmelse af på Energiens Folkemøde, når Aalborg Universitet Esbjerg rykker undervandsteknologien ud af laboratoriet og ind midt på Torvet.
Et 12 meter langt og 3 meter bredt bassin med en dybde på 1,2 meter bliver en af de helt store oplevelser på Torvet under Energiens Folkemøde.
Her får besøgende nemlig mulighed for selv at tage styringen over en professionel undervandsdrone.
Opgaven bliver ikke bare at få dronen fra den ene ende af bassinet til den anden. Undervejs skal den styres gennem forskellige forhindringer og løse opgaver, der giver en smagsprøve på nogle af de udfordringer, som forskere og virksomheder arbejder med, når droner skal operere under vand.
Når en almindelig drone ikke slår til
De fleste kender efterhånden flyvende droner. De kan udstyres med kameraer og sensorer og komme steder hen, hvor det kan være vanskeligt eller risikabelt for mennesker at arbejde.
Undervandsdroner bygger på noget af den samme tanke – bare under havets overflade.
Her bruges teknologien blandt andet til inspektion og vedligeholdelse af havvindmøller, olie- og gasplatforme, havneanlæg og skibsskrog. Dronerne kan også bruges til kortlægning af havbunden og miljøovervågning.
Og i fremtiden kan de få en endnu vigtigere rolle, når kritisk undervandsinfrastruktur som f.eks. kabler skal overvåges og beskyttes.
Netop derfor har teknologien også stor betydning for energibranchen. Undervandsdroner kan udføre inspektioner og overvågning af offshore-installationer og dermed reducere behovet for dykkeroperationer. Det kan både øge sikkerheden og gøre arbejdet mere effektivt.
I takt med at den maritime energiinfrastruktur vokser, forventes dronernes betydning kun at blive større.
Men hvor er dronen egentlig?
En af de største udfordringer gemmer sig i noget, der umiddelbart lyder ret simpelt: Hvordan ved dronen, hvor den befinder sig?
Under vand virker GPS nemlig ikke. Samtidig er mulighederne for trådløs kommunikation langt dårligere end over vand, og strøm, bølger og meget begrænset sigtbarhed gør navigationen vanskelig. I nogle farvande kan dronen kun ”se” få centimeter frem.
Derfor kræver det avancerede sensorer, algoritmer og intelligent sammensmeltning af data at få en undervandsdrone til at navigere præcist – og på sigt kunne arbejde mere autonomt.
Det er netop nogle af de udfordringer, forskerne arbejder på at løse.
Forskningen flytter ud på Torvet
Normalt foregår arbejdet med undervandsteknologi langt fra de fleste menneskers hverdag.
På Energiens Folkemøde bliver det anderledes. Her flytter Aalborg Universitet Esbjerg teknologien helt ud på Torvet, så børn, unge og voksne ikke blot kan høre om forskningen – men selv prøve den.
For selvom undervandsdronen på nogle punkter minder om de droner, vi kender fra luften, er miljøet under havoverfladen langt mere krævende.
Og det mærker man først for alvor, når man selv får controlleren i hånden.
Så kom forbi Torvet under Energiens Folkemøde den 11.–12. september, tag styringen – og se, om du kan få undervandsdronen sikkert gennem banen.
Om Energiens Folkemøde
Den 11.-12. september 2026 forvandles Torvet i Esbjerg endnu engang til samlingspunkt for energi, klima og grøn omstilling med spændende debatter, inspirerende oplæg, aktiviteter og oplevelser for både borgere og fagfolk.
Energiens Folkemøde er Danmarks folkelige og faglige mødested for dialog om fremtidens energi, klima og grønne omstilling. Hvert år samler folkemødet borgere, virksomheder, forskere og beslutningstagere til dialog om den grønne omstilling. Energiens Folkemøde har en klar og ambitiøs vision: At gøre den grønne omstilling vedkommende, forståelig og engagerende for alle, fra skoleelever til beslutningstagere, fra nysgerrige borgere til erfarne erhvervsfolk.
👉 Se programmet og planlæg dit besøg på – Find programmet i menuen her