UC_SYD_BLACK_RGB jpg.jpg

UC SYD

Fysik/kemi-studerende fra læreruddannelsen på UC SYD i Esbjerg har stand nr. 14 på Energiens Folkemøde og siden semesterstart for 10 dage siden, har der været arbejdet ihærdigt på at udvikle indholdet til den.

 

Hvordan skal elever undervises i og gøres klar til fremtidens grønne omstilling? Hvilke begreber og principper skal underviserne videregive til eleverne på en måde, så de kan forstå og anvende det til at tackle denne omstilling i deres egen hverdag? Og hvilke metoder kan anvendes til i praksis at vise demonstrationer og eksperimenter, der virkeliggør de processer, der skal til for at lykkes med den grønne omstilling?

På UC Syds stand vil lærerstuderende indenfor fysik/kemi fremvise forskellige demonstrationer og vise hvordan fysik/kemi-undervisningen i skolen kan udformes i praksis. Denne undervisning er en måde, vi som samfund kan give eleverne en forståelse af de mekanismer og fysiske fænomener, der anvendes i fremtidens energikilder og grønne løsninger, så de med den viden kan få indvirkning på deres egen fremtid. Dermed kan eleverne virke som fremtidens borgere, der tager vedvarende energi fremad i et demokratisk og bæredygtigt samfund.